DEBAT: Politikerne skal ikke involvere sig i enkeltsager, detailregulere lovgivningen og begrænse dommernes handlerum. Lovgivere bør give domstolene vide rammer.

Af Helle Lokdam Forsvarsadvokat og formand for den rets- og kriminalpolitiske tænketank Forsete

Grundloven bestemmer en klar adskillelse mellem den lovgivende og den dømmende magt. Magtadskillelsen betyder, at lovgiverne fastlægger rammerne, inden for hvilke domstolene behandler de konkrete sager. Det har altid i Danmark været således, at lovgiverne gav dommerne et betydeligt råderum til at fastsætte konkrete straffe.

Vigtigt med vide rammer for lovgivning Dommerne skal ikke blot slå op i en tabel og aflæse, hvilken dom der skal afsiges. Dommerne ser på retspraksis, således at lige forhold så vidt muligt behandles lige, men en række faktorer indgår ud over selve handlingen: er det første gang, er det et enkeltstående tilfælde, er der flere i forening, hvilken skade er sket osv.

Hertil kommer den dømtes personlige forhold: alder, skole/arbejde, familiestøtte, misbrug/-behandling mv. Ud fra disse faktorer forsøger dommerne at finde en balance mellem at straffe og at modvirke, at det sker igen.

Det er efter min mening vigtigt, at lovgiverne fastholder alene at fastlægge vide rammer for dommerne, for lovgiverne kan ikke forudse alle konkrete situationer, og en alt for detaljeret lovgivning giver et uoverskueligt system. Ikke mindst strafferetten bør være klar og til at forstå. Dommernes mulighed for at tage hensyn til de individuelle forhold har afgørende betydning i at hindre tilbagefald til ny kriminalitet.

For megen lovgivning baseret på enkeltsager I gennem mange år har retsudviklingen inden for strafferet bygget på, at politikerne bredt hen over midten var enige om nye tiltag, som var baseret på den viden, man havde fra den løbende forskning på området. Nye love var gennemarbejdede og velovervejede. Den praksis har ført til, at kriminaliteten i Danmark stabilt har været faldende. En udvikling alle – også de forurettede – kan være tilfredse med. Mindre kriminalitet betyder et tryggere samfund at leve i.

Den gunstige udvikling er inden for de seneste år blevet udfordret af, at politikerne i stigende grad har blandet sig i enkeltsager, som har haft pressens opmærksomhed, og de har lovgivet på grundlag heraf. Strafferetten er blevet en kampplads for holdninger, og ofte har synspunkterne været præget af signalpolitik i stedet for sagligt funderet viden med en lind strøm af lovændringer i kølvandet.

Enkeltsager bruges til at signalere, at man er ”tough on crime”. At man er handlekraftig og har nultolerance over for kriminalitet. Også inden for områder, hvor forskning og fagfolks erfaringer tilsiger, at det vil have uønskede virkninger.

Dommernes sanktionsmuligheder begrænses Som et eksempel på dette kan nævnes de for nylig i pressen omtalte sager om varetægtsfængsling af fire unge på 15-17 år, hvor dommerne fandt det forsvarligt at bestemme, at de unge, mens efterforskningen stod på, i stedet for varetægtsfængsling skulle underlægges en restriktiv husarrest. Ingen af drengene var straffet tidligere, og alle var godt i gang med at gå i skole. Efterfølgende har det kunnet konstateres, at ingen af drengene misbrugte den tillid, der blev vist dem. Justitsministeren udtalte til pressen, at det var ”helt til grin”. Et meget voldsomt ordvalg i sager, hvor dommere efter konkrete afvejninger havde fundet beslutningerne forsvarlige.

Jeg vil gerne understrege vigtigheden af, at politikerne:

  • holder sig fra at detailregulere
  • ikke blander sig i enkeltsager
  • ikke begrænser dommernes palet af sanktionsmuligheder.
  • Disse tre principper må være det mindste, man holder fast i, hvis man vil bevare grundlovens adskillelse mellem den lovgivende og den dømmende magt og eksistensen af reelt uafhængige domstole.

HASH – reguleret legalisering? En konference om hash.

Den 31. januar 2017 afholder forsete konferencen “HASH -reguleret legalisering?” i Fællessalen på Christiansborg. Af hensyn til Folketingets sikkerhedsbestemmelser er tilmelding nødvendig. Tilmelding kan kun ske under “arrangementer” senest torsdag den 26. januar 2017, kl. 12. Angiv navn og adresse eller navn og organisation. Deltagergebyr 50 kr., der inkluderer kaffe/the og kage, bedes indbetalt samtidig med tilmelding. Vi gør opmærksom på, at indtjekning i Folketinget tager lang tid pga. sikkerhedsbestemmelserne. Kom derfor i god tid – adgang fra kl. 11.45.

Program
Ordstyrer: Advokat Manfred W. Petersen
12.30-12.40 Velkomst på vegne af Folketinget v/ Lotte Rod, MF, Radikale Venstre.
12.40-12.55 Velkomst og indledning v/ formand for Forsete, advokat Helle Lokdam.
12.55-13.10 Hvorfor overveje en reguleret legalisering af hash? v/ overlæge Peter Ege
13.10-13.25 Kan hash reguleres på anden måde end ved straf? v/ professor Flemming Balvig.
13.25-13.40 Hash som rusmiddel og medicin v/ overlæge Henrik Rindom
13.40-13.55 Vil reguleret legalisering give bedre beh.muligh.? v/ socialrådgiver Trine Ry
13.55-14.10 Københavnermodellen, en forsøgsordning, v/Socialborgmester Jesper Christensen
14.10-14.25 Hvorfor interesserer Landbrug &Fødevarer sig for hamp og cannabis? v/ Viceformand for erhvervsorganisationen Landbrug- og fødevarer Lars Hvidtfeldt.
14.30-15.00 KAFFEPAUSE
15.00- 16.00 Politikerdebat med deltagelse af både sundheds- og retspolitiske ordførere
16.00-17.20 Spørgerunde hvor oplægsholderne deltager i et panel
17.20-17.30 Afslutning og perspektivering ved formand for Forsete, advokat Helle Lokdam

  • Præsentation af oplægsholderne
    Lotte Rod: cand.scient. pol og medlem af Folketinget for Det Radikale Venstre og har været: Børneordfører, Boligordfører, Etisk Råd-ordfører, Indfødsretsordfører, Psykiatriordfører, Sundhedsordfører og Ungdomsuddannelsesordfører.
  • Helle Lokdam: advokat og formand for den rets- og kriminalpolitiske tænketank Forsete.
  • Peter Ege: Overlæge i Socialforvaltningen i Københavns Kommune indtil 2011, hvor han gik på pension. Tidligere medlem af Narkotikarådet. Sundhedsstyrelsens saglige rådgiver vedr. narkotikaspørgsmål indtil 2011. Medlem af Gadejuristens bestyrelse. Har publiceret adskillige bøger og artikler om stofafhængighed. Som ansat i Københavns Kommune med til at udarbejde forslaget om en forsøgsordning med legal regulering af hash.
  • Flemming Balvig: er professor emeritus, Han er uddannet sociolog og dr.jur. Han var ansat på Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet fra 1972 til 2015 som kriminolog og retssociolog – og han er stadig tilknyttet KU, nu som emeritus. Balvig har i år været med til at grundlægge og stifte af AFFORD, Akademiet for Forebyggelse Danmark (Afford.dk).”
  • Henrik Rindom: Overlæge, speciallæge i psykiatri. har særlig beskæftiget sig med såvel alkohol-som stofmisbrug. Han har siden 2001 foruden sin ansættelse ved Hvidovre Hospital været tilknyttet behandlingstilbuddet Stofrådgivningen som psykiater. Forfatter til flere videnskabelige artikler og bøger, herunder Rusmidlernes Biologi.
  • Trine Ry: socialrådgiver. Trine har beskæftiget sig med udsatte unge og illegale rusmidler de sidste 20 år. Hun har blandt andet arbejdet med de mest marginaliserede unge som opsøgende medarbejder på Christiania og Vesterbro og været chef for Stofrådgivningen, der er et behandlingstilbud til unge. Trine er særligt optaget af at nå ud til unge, der ikke selv giver udtryk for, at de ønsker hjælp og at etablere et behandlingssystem, der er tilrettelagt efter de unges behov og ikke omvendt.
  • Jesper Christensen: Socialborgmester i Københavns Kommune. Siden han første gang blev valgt til Borgerrepræsentationen i 2001, har han bl.a. været næstformand for Borgerrepræsentationen. I de seneste ti år har han været medlem af Økonomiudvalget i Københavns Kommune. I sit virke som politiker i Københavns Kommune har han varetaget en række bestyrelsesposter. Han har bl.a. været formand for Ungdomsskolen i 12 år samt været næstformand for Metroselskabet i perioden 2006-2013. Han har været socialborgmester siden 1. januar 2014.
  • Lars Hvidtfeldt: Cand.agro. fra Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole. Viceformand for Primærsiden, Landbrug & Fødevarer. Godsejer Gl. Kirstineberg Gods og driver Kirstineberg A/S og Dansk Herregaards Frugt, TastingDenmark aps. Tidligere formand for Tolvmandssektionen, Landbrug & Fødevarer. Formand for bestyrelsen for Folketidende Gruppen og, Malmö Tidningstryk og for Sannarp AB; medl. af repræsentantskabet for Realdania; medl. af best. for Rotationen A/S.

Debatindlæg i Politiken, af Bodil Philip

Debatindlæg bragt i Politiken den 9. november 2016

Pas på os, Søren Pind.

Folk i kriminalforsorgen arbejder med indsatte, der er eksperter i at udnytte de ansattes usikkerhed.

Kriminalforsorgen
Bodil Philip, fhv. fængselsinspektør

Kære Justitsminister Søren Pind

Om kort tid skal du vælge ny direktør til kriminalforsorgen. Det bliver et vigtigt valg ikke bare for kriminalforsorgen, men også for alle andre. Kriminalforsorgen er en tryg og god arbejdsplads, når tingene fungerer. Men det er et rent helvede, når utrygheden breder sig. Dette gælder alle arbejdspladser, men især i kriminalforsorgen, hvor der er indsatte, der er eksperter i at udnytte usikkerhed. Sympatien for kriminalforsorgens medarbejdere er stor, når man hører om vold mod personalet, og når det sker i deres fritid, er der ingen grænser. Men det er dagligdagen, der tæller. Det er her, det viser sig, om tingene fungerer.

Kriminalforsorgen har i de seneste år gennemgået en stor organisationsændring. Mange medarbejdere har fået nye opgaver og nye at referere til. Selve organisationen er på plads, men der mangler meget, før det er blevet dagligdag. Det bliver den nye direktørs opgave at sikre, at de mange tanker, der lå forud for organisationsændringen, nu udmøntes i hverdagen.

Sideløbende med den nye organisation er kravene til kriminalforsorgen øget. Man vil have mere kriminalforsorg for pengene. Det er ikke kun de indsatte, der udfordrer personalet, men også dine ønsker om større sikkerhed og kontrol og en mere professionel tilgang til, hvorledes de indsatte skal støttes til en kriminalitetsfri tilværelse.

Skal dine ønsker virkeliggøres samtidig med, at vi giver personalet en god dagligdag, kræver det ikke blot en direktør med gode lederevner, men også kendskab til kriminalforsorgen. Det er ikke nok at have dygtige fagfolk omkring sig, man skal kunne forstå at vægte ofte modsatrettede hensyn i en meget kompleks verden, og man skal kunne handle, når det brænder, og det gør det ofte i Kriminalforsorgen.  Så vælg med omhu, og pas på os alle, når du vælger.