På generalforsamlingen den 27. januar 2022 har Forsete ændret vedtægternes §§ 5-7, således at der nu er mulighed for kollektiv ledelse.
Forsetes bestyrelse har den 10. februar 2022 konstitueret sig med bestyrelsen som kollektiv ledelse. Annette Esdorf og Manfred W. Petersen er genvalgt som henholdsvis sekretær og kasserer, idet disse poster skal besættes. Bestyrelsen består i øvrigt af Anne Okkels Birk (nyvalgt), Birgitte Holmberg Pedersen, Bodil Philip og Kasper Fisker. Flemming Schønnemann blev på generalforsamlingen nyvalgt som revisor.