DEBAT: Politikerne skal ikke involvere sig i enkeltsager, detailregulere lovgivningen og begrænse dommernes handlerum. Lovgivere bør give domstolene vide rammer.

Af Helle Lokdam Forsvarsadvokat og formand for den rets- og kriminalpolitiske tænketank Forsete

Grundloven bestemmer en klar adskillelse mellem den lovgivende og den dømmende magt. Magtadskillelsen betyder, at lovgiverne fastlægger rammerne, inden for hvilke domstolene behandler de konkrete sager. Det har altid i Danmark været således, at lovgiverne gav dommerne et betydeligt råderum til at fastsætte konkrete straffe.

Vigtigt med vide rammer for lovgivning Dommerne skal ikke blot slå op i en tabel og aflæse, hvilken dom der skal afsiges. Dommerne ser på retspraksis, således at lige forhold så vidt muligt behandles lige, men en række faktorer indgår ud over selve handlingen: er det første gang, er det et enkeltstående tilfælde, er der flere i forening, hvilken skade er sket osv.

Hertil kommer den dømtes personlige forhold: alder, skole/arbejde, familiestøtte, misbrug/-behandling mv. Ud fra disse faktorer forsøger dommerne at finde en balance mellem at straffe og at modvirke, at det sker igen.

Det er efter min mening vigtigt, at lovgiverne fastholder alene at fastlægge vide rammer for dommerne, for lovgiverne kan ikke forudse alle konkrete situationer, og en alt for detaljeret lovgivning giver et uoverskueligt system. Ikke mindst strafferetten bør være klar og til at forstå. Dommernes mulighed for at tage hensyn til de individuelle forhold har afgørende betydning i at hindre tilbagefald til ny kriminalitet.

For megen lovgivning baseret på enkeltsager I gennem mange år har retsudviklingen inden for strafferet bygget på, at politikerne bredt hen over midten var enige om nye tiltag, som var baseret på den viden, man havde fra den løbende forskning på området. Nye love var gennemarbejdede og velovervejede. Den praksis har ført til, at kriminaliteten i Danmark stabilt har været faldende. En udvikling alle – også de forurettede – kan være tilfredse med. Mindre kriminalitet betyder et tryggere samfund at leve i.

Den gunstige udvikling er inden for de seneste år blevet udfordret af, at politikerne i stigende grad har blandet sig i enkeltsager, som har haft pressens opmærksomhed, og de har lovgivet på grundlag heraf. Strafferetten er blevet en kampplads for holdninger, og ofte har synspunkterne været præget af signalpolitik i stedet for sagligt funderet viden med en lind strøm af lovændringer i kølvandet.

Enkeltsager bruges til at signalere, at man er ”tough on crime”. At man er handlekraftig og har nultolerance over for kriminalitet. Også inden for områder, hvor forskning og fagfolks erfaringer tilsiger, at det vil have uønskede virkninger.

Dommernes sanktionsmuligheder begrænses Som et eksempel på dette kan nævnes de for nylig i pressen omtalte sager om varetægtsfængsling af fire unge på 15-17 år, hvor dommerne fandt det forsvarligt at bestemme, at de unge, mens efterforskningen stod på, i stedet for varetægtsfængsling skulle underlægges en restriktiv husarrest. Ingen af drengene var straffet tidligere, og alle var godt i gang med at gå i skole. Efterfølgende har det kunnet konstateres, at ingen af drengene misbrugte den tillid, der blev vist dem. Justitsministeren udtalte til pressen, at det var ”helt til grin”. Et meget voldsomt ordvalg i sager, hvor dommere efter konkrete afvejninger havde fundet beslutningerne forsvarlige.

Jeg vil gerne understrege vigtigheden af, at politikerne:

  • holder sig fra at detailregulere
  • ikke blander sig i enkeltsager
  • ikke begrænser dommernes palet af sanktionsmuligheder.
  • Disse tre principper må være det mindste, man holder fast i, hvis man vil bevare grundlovens adskillelse mellem den lovgivende og den dømmende magt og eksistensen af reelt uafhængige domstole.

Debatindlæg i Politiken, af Bodil Philip

Debatindlæg bragt i Politiken den 9. november 2016

Pas på os, Søren Pind.

Folk i kriminalforsorgen arbejder med indsatte, der er eksperter i at udnytte de ansattes usikkerhed.

Kriminalforsorgen
Bodil Philip, fhv. fængselsinspektør

Kære Justitsminister Søren Pind

Om kort tid skal du vælge ny direktør til kriminalforsorgen. Det bliver et vigtigt valg ikke bare for kriminalforsorgen, men også for alle andre. Kriminalforsorgen er en tryg og god arbejdsplads, når tingene fungerer. Men det er et rent helvede, når utrygheden breder sig. Dette gælder alle arbejdspladser, men især i kriminalforsorgen, hvor der er indsatte, der er eksperter i at udnytte usikkerhed. Sympatien for kriminalforsorgens medarbejdere er stor, når man hører om vold mod personalet, og når det sker i deres fritid, er der ingen grænser. Men det er dagligdagen, der tæller. Det er her, det viser sig, om tingene fungerer.

Kriminalforsorgen har i de seneste år gennemgået en stor organisationsændring. Mange medarbejdere har fået nye opgaver og nye at referere til. Selve organisationen er på plads, men der mangler meget, før det er blevet dagligdag. Det bliver den nye direktørs opgave at sikre, at de mange tanker, der lå forud for organisationsændringen, nu udmøntes i hverdagen.

Sideløbende med den nye organisation er kravene til kriminalforsorgen øget. Man vil have mere kriminalforsorg for pengene. Det er ikke kun de indsatte, der udfordrer personalet, men også dine ønsker om større sikkerhed og kontrol og en mere professionel tilgang til, hvorledes de indsatte skal støttes til en kriminalitetsfri tilværelse.

Skal dine ønsker virkeliggøres samtidig med, at vi giver personalet en god dagligdag, kræver det ikke blot en direktør med gode lederevner, men også kendskab til kriminalforsorgen. Det er ikke nok at have dygtige fagfolk omkring sig, man skal kunne forstå at vægte ofte modsatrettede hensyn i en meget kompleks verden, og man skal kunne handle, når det brænder, og det gør det ofte i Kriminalforsorgen.  Så vælg med omhu, og pas på os alle, når du vælger.

Underskriftindsamling mod en sænkelse af den kriminelle lavalder til 12 år.

petition4De 4 blå oppositionspartier (DF, venstre, de konservative og LA) har fremsat et fælles beslutningsforslag om at sænke den kriminelle lavalder til 12 år og indføre en ungdomsdomstol for de 12-17årige, der udover jurister også skal have børnefaglig kompetence. Forslaget, der vil blive gennemført, hvis blå blok vinder valget, betyder, at børn helt ned til 5. klasse vil kunne stilles for en domstol.

–          Det er ejendommeligt, at forslaget kommer netop nu, hvor tal fra politiet viser, at de 10-14åriges kriminalitet er faldet med ikke mindre end 66 % siden 2006. Det tyder på, at forældre og kommuner er på rette vej. Det er derfor et mysterium, hvorfor man vil ændre til et system, der kendes fra lande med højere ungdomskriminalitet.

–          Den af den tidligere borgerlige regering nedsatte ungdomskommission bestående af politifolk, anklagere, dommere, ungdomsinstitutionsledere, børnesagkyndige og forskere behandlede spørgsmålet om en nedsættelse fra 15 til 14 år meget omhyggeligt over næsten 50 sider. Man forudsatte en ungdomsdomstol, men nåede alligevel til en klar afvisning bl.a. fordi der er en stemplingseffekt for barnet ved at stille det for en domstol, der kan få negativ betydning for dets fremtid.

–          Da den kriminelle lavalder i en periode var nedsat til 14 år gav det ingen ændring i kriminalitetsmønsteret for de 14-årige. Ligesom det ikke ændrede sig, da den blev sat ned igen til 14 år.

–          Forslagsstillerne fremhæver, at der er tale om en retssikkerhedsgaranti for barnet, idet det nu vil få en forsvarer. En forsvarer vil imidlertid koncentrere sig om beviserne mod barnet og ikke råde barnet til at tilstå noget, der ikke kan bevises. Men er det det, et barn, der er trådt ved siden af, har brug for? Har det ikke brug for at sætte sig ned med en voksen, det har tillid til, og lægge kortene på bordet, så det skete så vidt muligt kan gøres godt igen, og barnet kan komme videre med en ren samvittighed? Retssikkerhed for børn er omsorg og opdragelse – ikke forsøg på at skjule kriminalitet.

–          Nedennævnte organisationer og langt de fleste eksperter støtter vore synspunkter.   Hvis du ligesom vi mener, at børn under 15 år skal opdrages (helst af deres forældre) og ikke straffes af det juridiske system, beder vi dig skrive under på denne underskriftindsamling – og sende et link til dine venner.

• Forsete
• Børnerådet
• Fængselsforbundet
• Kriminalforsorgsforeningen
• Dansk Socialrådgiverforening
• FADD – foreningen af døgn- og dagtilbud for udsatte børn og unge
• LOS – de private sociale tilbud
• Red Barnet
• BUPL
• Socialpædagogerne
• HK-Kommunal
• Skole og forældre, København
• Danmarks Lærerforening
• Københavns lærerforening
• Det kriminalpræventive Råd

 

For mere information se disse to kroniker:
Blå Bloks kronik i Berlingske af 13.september 2014:
http://www.b.dk/kronikker/indsatsen-skal-skaerpes-for-helt-unge-kriminelle

Eva Smiths kronik i Politiken af 21. september 2014:
http://politiken.dk/debat/ECE2401215/har-de-borgerlige-politikere-glemt-hvordan-deres-boern-var-som-12-aarige/

 

Skriv under her og gør en forskel.