DEBAT: Politikerne skal ikke involvere sig i enkeltsager, detailregulere lovgivningen og begrænse dommernes handlerum. Lovgivere bør give domstolene vide rammer.

Af Helle Lokdam Forsvarsadvokat og formand for den rets- og kriminalpolitiske tænketank Forsete

Grundloven bestemmer en klar adskillelse mellem den lovgivende og den dømmende magt. Magtadskillelsen betyder, at lovgiverne fastlægger rammerne, inden for hvilke domstolene behandler de konkrete sager. Det har altid i Danmark været således, at lovgiverne gav dommerne et betydeligt råderum til at fastsætte konkrete straffe.

Vigtigt med vide rammer for lovgivning Dommerne skal ikke blot slå op i en tabel og aflæse, hvilken dom der skal afsiges. Dommerne ser på retspraksis, således at lige forhold så vidt muligt behandles lige, men en række faktorer indgår ud over selve handlingen: er det første gang, er det et enkeltstående tilfælde, er der flere i forening, hvilken skade er sket osv.

Hertil kommer den dømtes personlige forhold: alder, skole/arbejde, familiestøtte, misbrug/-behandling mv. Ud fra disse faktorer forsøger dommerne at finde en balance mellem at straffe og at modvirke, at det sker igen.

Det er efter min mening vigtigt, at lovgiverne fastholder alene at fastlægge vide rammer for dommerne, for lovgiverne kan ikke forudse alle konkrete situationer, og en alt for detaljeret lovgivning giver et uoverskueligt system. Ikke mindst strafferetten bør være klar og til at forstå. Dommernes mulighed for at tage hensyn til de individuelle forhold har afgørende betydning i at hindre tilbagefald til ny kriminalitet.

For megen lovgivning baseret på enkeltsager I gennem mange år har retsudviklingen inden for strafferet bygget på, at politikerne bredt hen over midten var enige om nye tiltag, som var baseret på den viden, man havde fra den løbende forskning på området. Nye love var gennemarbejdede og velovervejede. Den praksis har ført til, at kriminaliteten i Danmark stabilt har været faldende. En udvikling alle – også de forurettede – kan være tilfredse med. Mindre kriminalitet betyder et tryggere samfund at leve i.

Den gunstige udvikling er inden for de seneste år blevet udfordret af, at politikerne i stigende grad har blandet sig i enkeltsager, som har haft pressens opmærksomhed, og de har lovgivet på grundlag heraf. Strafferetten er blevet en kampplads for holdninger, og ofte har synspunkterne været præget af signalpolitik i stedet for sagligt funderet viden med en lind strøm af lovændringer i kølvandet.

Enkeltsager bruges til at signalere, at man er ”tough on crime”. At man er handlekraftig og har nultolerance over for kriminalitet. Også inden for områder, hvor forskning og fagfolks erfaringer tilsiger, at det vil have uønskede virkninger.

Dommernes sanktionsmuligheder begrænses Som et eksempel på dette kan nævnes de for nylig i pressen omtalte sager om varetægtsfængsling af fire unge på 15-17 år, hvor dommerne fandt det forsvarligt at bestemme, at de unge, mens efterforskningen stod på, i stedet for varetægtsfængsling skulle underlægges en restriktiv husarrest. Ingen af drengene var straffet tidligere, og alle var godt i gang med at gå i skole. Efterfølgende har det kunnet konstateres, at ingen af drengene misbrugte den tillid, der blev vist dem. Justitsministeren udtalte til pressen, at det var ”helt til grin”. Et meget voldsomt ordvalg i sager, hvor dommere efter konkrete afvejninger havde fundet beslutningerne forsvarlige.

Jeg vil gerne understrege vigtigheden af, at politikerne:

  • holder sig fra at detailregulere
  • ikke blander sig i enkeltsager
  • ikke begrænser dommernes palet af sanktionsmuligheder.
  • Disse tre principper må være det mindste, man holder fast i, hvis man vil bevare grundlovens adskillelse mellem den lovgivende og den dømmende magt og eksistensen af reelt uafhængige domstole.

Debatindlæg i Politiken, af Bodil Philip

Debatindlæg bragt i Politiken den 9. november 2016

Pas på os, Søren Pind.

Folk i kriminalforsorgen arbejder med indsatte, der er eksperter i at udnytte de ansattes usikkerhed.

Kriminalforsorgen
Bodil Philip, fhv. fængselsinspektør

Kære Justitsminister Søren Pind

Om kort tid skal du vælge ny direktør til kriminalforsorgen. Det bliver et vigtigt valg ikke bare for kriminalforsorgen, men også for alle andre. Kriminalforsorgen er en tryg og god arbejdsplads, når tingene fungerer. Men det er et rent helvede, når utrygheden breder sig. Dette gælder alle arbejdspladser, men især i kriminalforsorgen, hvor der er indsatte, der er eksperter i at udnytte usikkerhed. Sympatien for kriminalforsorgens medarbejdere er stor, når man hører om vold mod personalet, og når det sker i deres fritid, er der ingen grænser. Men det er dagligdagen, der tæller. Det er her, det viser sig, om tingene fungerer.

Kriminalforsorgen har i de seneste år gennemgået en stor organisationsændring. Mange medarbejdere har fået nye opgaver og nye at referere til. Selve organisationen er på plads, men der mangler meget, før det er blevet dagligdag. Det bliver den nye direktørs opgave at sikre, at de mange tanker, der lå forud for organisationsændringen, nu udmøntes i hverdagen.

Sideløbende med den nye organisation er kravene til kriminalforsorgen øget. Man vil have mere kriminalforsorg for pengene. Det er ikke kun de indsatte, der udfordrer personalet, men også dine ønsker om større sikkerhed og kontrol og en mere professionel tilgang til, hvorledes de indsatte skal støttes til en kriminalitetsfri tilværelse.

Skal dine ønsker virkeliggøres samtidig med, at vi giver personalet en god dagligdag, kræver det ikke blot en direktør med gode lederevner, men også kendskab til kriminalforsorgen. Det er ikke nok at have dygtige fagfolk omkring sig, man skal kunne forstå at vægte ofte modsatrettede hensyn i en meget kompleks verden, og man skal kunne handle, når det brænder, og det gør det ofte i Kriminalforsorgen.  Så vælg med omhu, og pas på os alle, når du vælger.

Ny pressemeddelelse 20. november 2014

Kriminalpolitisk tænketank: Farligt at sænke den kriminelle lavalder

Hvis forslaget fra Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Konservative om at sænke den kriminelle lavalder til 12 år og oprette en ungdomsdomstol bliver vedtaget, kan det få alvorlige følger og vende en positiv udvikling for de 12-14 årige, mener den kriminalpolitiske tænketank Forsete.

 

”Forslagsstillerne mener, at man ved at gribe hårdere ind i en ung alder kan få stoppet den kriminelle løbebane i tide. Men forskning og praktiske erfaringer peger på, at man bedst stopper børns kriminalitet ved den tidlige indsat og herefter ved en insisterende og koordineret indsats mellem kommune, barnet/den unge, forældre og de sociale tilbud.

Ungdomsdomstolen vil stemple børnene som kriminelle fra en meget tidlig alder og kan komplicere deres sociale liv blandt ikke-kriminelle børn.” Det siger formanden for Forsete, Ole Ingstrup.

Han peger på, at kriminaliteten blandt de 10-14-årige er faldet med 60 procent fra 2006 til i dag, og derfor vil det være forkert at afløse et velfungerende system i en positiv udvikling med en ungdomsdomstol, som vi kender fra lande med langt højere kriminalitet.

”I Forsete er vi enige i, at vi skal blive bedre til at tackle den lille kerne af unge, der begår alvorlig kriminalitet. Men vi kan ikke forstå, hvordan vi opnår dette ved at sænke den kriminelle lavalder helt ned til 12 år. Langt de fleste børn i denne alder begår ingen kriminalitet, og de få, der gør, begår primært småkriminalitet som butikstyverier,” forklarer Ole Ingstrup.

”Der er dog rigtig gode takter i de andre forslag fra de fire partier, som for eksempel oprettelsen af et rejsehold mod ungdomskriminalitet, yderligere forskning og en styrkelse af SSP-samarbejdet mellem skole, socialforvaltning og politi,” siger Ole Ingstrup, der håber, at forslagsstillerne vil lytte til Forsetes bekymring og vende deres forslag med børnesagkyndige.

Den kriminalpolitiske tænketank Forsete består af fagfolk med stor erfaring inden for kriminalforsorg, jura, børn, unge, sundhed og integration. Forsete blev dannet i 2010 som en reaktion på de senere års udvikling inden for retspolitikken – navnlig indenfor kriminalpolitikken.

Opfordringen til at bremse arbejdet med en sænkelse af den kriminelle lavalder og oprettelse af en ungdomsdomstol er underskrevet af:

 

  • Geert Jørgensen, Direktør i LOS – De private sociale tilbud
  • Kjell Nilsson, Bestyrelsesmedlem i Københavns Lærerforening
  • Kim Østerbye, Formand for Fængselsforbundet
  • Søren Skjødt, Formand for FADD – foreningen af døgn- og dagtilbud for udsatte børn og unge
  • John Hatting, Landsformand i Kriminalforsorgsforeningen
  • Majbrit Berlau, Formand for Dansk Socialrådgiverforening
  • Inger Neufeld, Børnepolitisk konsulent i Red Barnet
  • Lisbeth Zornig Andersen, Leder af Huset Zornig
  • Flemming Balvig, Professor Kriminologi, Københavns Universitet, medlem af Forsete
  • Beth Grothe Nielsen, tidligere lektor i strafferet og kriminologi, medlem af Forsete
  • Peter Ege, Socialoverlæge i Københavns Kommune, medlem af Forsete.
  • Anika Snare, lektor i kriminologi ved Københavns Universitet, medlem af Forsete
  • Tove Munk, fhv. Seminarierektor, medlem af Forsete.
  • Ole Hansen, tidligere fængselsinspektør for de Københavnske fængsler, medlem af Forsete
  • Flemming Schønnemann, Retspræsident, medlem af Forsete
  • Henrik Rindom, Psykiater i Stofrådgivningen København, medlem af Forsete
  • Bodil Philip, Inspektør i Ringe Statsfængsel, medlem af Forsete
  • Eva Smidt, pens. juraprofessor ved Københavns Universitet, medlem af Forsete
  • Helle Lokdam, Advokat, medlem af Forsete
  • Birgitte Holmberg Pedersen, Retspræsident, medlem af Forsete
  • Niels Otto Jensen, Retspræsident, medlem af Forsete
  • Otto Bisgaard, fhv. Byretspræsident, medlem af Forsete
  • Allan Baumann, faglig sekretær i BUPL, medlem af Forsete
  • Bjarne Bjørnskov Jensen, Retspræsident, medlem af Forsete
  • Anne Berglund, Konsulent dagbehandlingsskolen Sputnik, medlem af Forsete
  • Jens Tolstrup, tidligere fængselsinspektør i Nyborg Statsfængsel, medlem af Forsete
  • Peter Scharff Smith, Seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder, medlem af Forsete
  • Jesper Ryberg, Professor ved Institut for kultur og etik ved Roskilde Universitet, medlem af Forsete
  • Lars Holmberg, Lektor ved juridiske Fakultet, Københavns Universitet, medlem af Forsete
  • Thomas Elholm, Professor, Institutleder, Juridisk Institut, Syddansk Universitet, medlem af Forsete
  • Bettina Post, socialrådgiver, Chefkonsulent på Institut for Socialt Arbejde, medlem af Forsete
  • Ole Ingstrup, tidligere direktør for kriminalforsorgen i Canada, formand for Forsete

 

 

Læs mere på Forsetes hjemmeside www.forsete.org

Henvendelse vedrørende pressemeddelelsen kontakt da venligst Forsetes formand, Ole Ingstrup, oi@ingstrup-p.dk eller telefonisk 51 21 66 76.

Ny pressemeddelelse 29. august

Søndag den 29. august 2010-08-29

PRESSEMEDDELELSE FRA DEN KRIMINALPOLITISKE TÆNKETANK FORSETE.

Justitsminister Lars Barfod har i et interview med Matias Seidelin i Politiken i dag meldt ud, at han lancerer et ”trepunktsprogram, der fokuserer benhårdt på at give bedre tilbud til de indsatte i danske fængsler”. Ministerens synspunkt er, at ”hvis kriminaliteten på længere sigt skal ned i det danske samfund, skal der sættes ind med en bedre forebyggende indsats i fængslerne”.

SF har tidligere givet udtryk for tilsvarende ønsker.

FORSETE tilslutter sig helt disse synspunkter, og vi glæder os over, at der nu kommer nye synspunkter på kriminalitetsbekæmpelsen.

Ved at forfølge disse mål, vil regeringen have en solid forskningsmæssig støtte for, hvad den gør, men det er Forsetes opfattelse, at projektet er stort og må gives både den økonomiske og den faglige støtte, som skal til for at projektet skal kunne lykkes. – Vi peger ligeledes på, at det er en afgørende forudsætning for succes, at den frie kriminalforsorg, som fører tilsynet med de prøveløsladte indsatte, styrkes både fagligt, økonomisk og strukturelt.

Samtidig skal vi pege på, at endnu større gevinster kunne opnås, hvis de foreslåede foranstaltninger udstrækkes til også at omfatte den meget store gruppe betinget dømte, som endnu ikke har nået fængselsstraffeniveauet.-

Der er tale om en virkelig god, men temmelig begrænset begyndelse.

Ole Ingstrup

Formand for FORSETE.